ALTERYX

Intuitiv data blending og avanceret analyse

 

Alteryx – rydder op i dit data ved få klik på musen

Mange IT- og analyse-afdelinger bruger et hav af mandetimer på at sortere, ordne og strømline data fra forskellige datakilder, så det kan bearbejdes og præsenteres. Det er en langsommelige proces. Det kræver adgang til forskellige programmer, og at mange mennesker arbejder sammen om at indsamle data. Med Alteryx bliver denne proces lettere. Programmet komprimerer processen fra at tage flere ugers arbejde til kun at vare få timer. Alteryx gør alle i stand til – via ét program – at kombinere og blende data, lave avancerede analyser, rapportere og visualisere.

 

Hvad er Alteryx?

Alteryx er et software-program, der kan hjælpe dig med at sortere og kombinere din data fra forskellige datakilder, så det er klar til analyse. Som analytiker i en hvilken som helst virksomhed er det vigtigt at kunne tilgå forskellige former for data og fra mange forskellige slags datakilder. Det kan være alt fra interne dokumenter over data warehouses, data fra en tredjepart til skybaseret data som social media-applikationer, Big Data-platforme og andre SAS-platforme. Typisk vil denne dataindsamling tage lang tid, og den vil kræve, at mange mennesker bliver involveret i processen. Med Alteryx kan du springe den proces over. Alteryx kan arbejde på tværs af datakoder, og programmet gør op med den årelange proces, der før i tiden var med at opbygge store og ufleksible data warehouses. Med Alteryx kan denne proces kortes ned til meget kort tid, og alle kan gøre det. Programmet gør ikke-programmører i stand til at arbejde med avanceret data og programmørers hverdag lettere. Alteryx er delt op i to programmer, Alteryx Designer og Alteryx Server.

 

Alteryx Designer

Uden at programmere kan Alteryx Designer hjælpe dig med at sortere, ordne og strømline dit data. Det er lige meget, hvor dataet kommer fra. Alteryx Designer kan læse alle kodesprog. Det gør, at du skal bruge mindre tid på at hente og ordne data, så du kan bruge mere tid på at analysere dit data og bruge til noget konstruktivt.

 

Alteryx Server

Det er på Alteryx Server, at du automatisere dine data-moduler. Alteryx Server henter automatisk data ned fra forskellige hjemmesider. Det kan være fra alle webservices som Economic, Google Analytics, Facebook og Linkedin. Så længe hjemmesiden har en api.

 

Kan Tableau og Alteryx kombineres?

Hvis Tableau er det eneste rigtige front-end værktøj, er Alteryx det eneste rigtige system til din back-end, og kombinationen af de to er ideel. Når Alteryx kommer til kort i visualiseringer, kan Tableau tage over, og når Tableau brokker sig over usorteret data, sluger Alteryx det råt for usødet. Hvis Tableau er Powerpoint, er Alteryx Excel, bare bedre. Kort sagt: Tableau og Alteryx er hinandens bedre halvdele.

 

Avancerede analyser

Alteryx har to primære formål, hvor det første er klargøring det rapportering af data. Men Alteryx arbejder også med yderst avancerede statistiske formler, som stadig ikke kræver hverken teknisk viden eller programmering. Det eneste man skal have klar er nysgerrighed og spørgsmål til din data. Ved hjælp af drag and drop-funktioner kan man altså beskrive, foreskrive og forudse en given udvikling. Samtidig kan man i højere grad end man har kunnet før gøre brug af geografisk data. Det giver helt andre og nye muligheder for at træffe beslutninger ved hjælp af sit data.

 

Hvordan startede Alteryx?

De tre fyre, der opfandt Alteryx i 2010 ønskede at gøre virksomheder i stand til at komme længere ned i deres virksomhedsdata, så de på den måde får mere viden om selve virksomheden. Samtidig har de et erklæret mål om, at almindelige dødelige skal kunne arbejde med avanceret data, og det kan de få lov til her. Alteryx er lige så intuitivt som Tableau med drag and drop-funktioner, og det visualisere datastrømmen mens man arbejder. Den funktion gør, at man nemt og hurtigt kan gå tilbage i sit data-arbejde, hvis man skal vise andre, hvordan resultatet er fremkommet, eller hvis man undtagelsesvist har lavet en fejl.

 

Hvad gør jeg nu?

Hvis du er blevet interesseret i at vide mere om Alteryx, er du velkommen til at deltage i et af vores gratis webinarer. Der er både et webinar for dig, der gerne vil have en intro til Alteryx, men der er også for den mere rutinerede Alteryx-bruger. Tag et kig i vores kalender og se, hvornår næste webinar er.

Du kan selvfølgelig også springe direkte ud i det og selv prøve dig frem ved at downloade en gratis prøveversion af Alteryx. Og hvis du har nogen som helst spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.