TABLEAU

Lader alle se, forstå og stille spørgsmål til data

 

Tableauudnytter potentialet i dit data

Uendelige rækker af tal. Usexede, usorterede og uudnyttede. Du kender det nok. En stor mængde data, som sikkert gemmer på masser af viden og gode historier, men som ingen tør røre ved, fordi der ikke er tid, og fordi det vil tage flere dage, uger, måneder at komme igennem. Alle virksomheder gemmer på værdifuld data, og det behøver heldigvis ikke at være Sisyfos-arbejde at udnytte det. Med Tableau bliver alle i stand til at få indsigt i, analysere og forstå data.

 

Det kan Tableau:

  • Gøre alle i stand til at forstå og bruge data
  • Optimere arbejdsgangen i virksomheden – alt kommer til at gå hurtigere
  • Udarbejde flotte visualiseringer af data lige fra dynamiske grafer til letforståelige dashboards
  • Gøre virksomhedens gode historier gennemsigtig for alle virksomhedens medarbejdere, medlemmer, kunder og interessenter

 

Hvad er Tableau?

Tableau er et softwareprogram, som indeholder en række produkter, der alle sammen hjælper dig med at bearbejde og præsentere din virksomheds data på bedst mulig vis. Med få klik kan du med Tableau Desktop lave analyser og visualiseringer på data i enhver form, størrelse eller emne. Herefter kan du dele alt fra ad-hoc rapporter til fast rapportering med dine kolleger gennem interaktive dashboards. Dine kolleger kan se og gøre brug af datapræsentationen ved hjælp af Tableau Server eller Tableau Reader.

 

Hvad kan Tableau gøre for mig?

Er du virksomhedens analytiker, der lige nu arbejder i Excel, men gerne vil udarbejde hurtigere og mere dynamiske rapporter, der opdateres automatisk? Er du salgschefen, der gerne vil holde øje med, hvordan salget går time for time i de forskellige afdelinger, men ved ikke, hvordan du skal håndtere dit data? Eller er du journalisten, der higer efter at fortælle alle de gode historier, som findes i data, men ved ikke, hvordan du skal få dine modtagere til at forstå og huske dine historier? Lige meget hvem du er, vil Tableau kunne hjælpe dig på en nem og hurtig måde. Tableau er 10 til 100 gange hurtigere en andre produkter på markedet. Programmet taler til menneskets intuition og naturlige nysgerrighed, og så kan det håndtere flere end 30 forskellige datakilder, samt sortere dem og visualisere dem. Alt sammen med få klik på musen.

 

Hvorfor skal man udnytte data?

Det siges, at 90 procent af al data i verden er skabt i løbet af de seneste to år. I 2020 vil verden generere 50 gange så meget data, som vi gør i dag, og dataet vil komme fra 75 gange flere informationskilder. I den data – om det er store mængder eller mindre datasæt genereret fra den lille eller mellemstore virksomhed – vil der ligge uudnyttede muligheder for indsigt og viden. Den viden gør dig og din virksomhed i stand til at træffe bedre beslutninger. I er ikke længere nødt til ’at stikke en finger i jorden’ eller ’lytte til jeres maver’, for svarene ligger i jeres data. Teknologisk Institut konkluderede for eksempel i februar 2015, at danske produktionsvirksomheder kan optimere både produktionen, ressourceforbruget og spore fejl i produktionen, hvis de bliver bedre til at udnytte deres data. Problemet er bare, at mange virksomheder hverken har tiden, ressourcerne eller den nødvendige viden til at udnytte potentialet i deres data. Og her kommer Tableau ind i billedet. Tableau gør alle i stand til at få indsigt, analysere og forstå data. Nemt og hurtigt.

 

Hvorfor er Tableau bedre end andre programmer?

Når ordet ’data’ og ’softwareprogram’ optræder i samme sætning, bliver mange mennesker tomme i blikket og trætte i hovedet. Og mange softwareprogrammer, der forsøger at hjælpe dem med at analysere data, gør ikke det hele bedre. Data-problemet bliver i stedet efterladt til virksomhedens data-specialister, som ofte har så travlt, at basale spørgsmål fra andre afdelinger kan tage flere dage at besvare. Men sådan behøver det ikke at være. Med Tableau skal du ikke koncentrere dig om at lære et nyt softwareprogram at kende. Tableau understøtter din egen intuition og nysgerrighed, og derfor kan alle i virksomheden være med. Det eneste du skal gøre er at stille spørgsmål til din data. Tableau gør det muligt for alle at bruge og forstå data.

 

Teknologien bag Tableau

Hele den tekniske hemmelighed bag Tableau er VizQL, der gør det muligt for softwaren at læse data fra forskellige kilder og visualisere det. Nemt, hurtigt og uden, at du behøver at programmere.

 

Visualitet hjælper mennesker med at forstå

Fortæl mig, og jeg glemmer. Vis mig, og jeg husker. Inddrag mig, og jeg forstår. Der er noget rigtigt i det gamle kinesiske ordsprog, og det er samme tankegang, Tableau er skabt ud fra. Mennesker forstår et budskab langt mere effektivt, hvis det bliver serveret visuelt gennem billeder, videoer eller tegninger. Og det er ud fra den forståelse, Tableau er udviklet. Perceptuelle og kognitive faktorer driver produktet, og gør præsentationerne gennemskuelige og let forståelige.

 

Hvordan startede Tableau?

Som mange andre virksomheder startede Tableau med et problem. I 2003 havde en professor og en Ph.D-studerende på Stanford University i USA en drøm om at udbrede deres resultater. Deres problem var, at resultater inden for computerteknik ikke var særlig kommunikerbare. Hvis de bare kunne visualisere dem og på den måde gøre dem forståelige for almindelige mennesker! Sammen udviklede de en teknik, der kunne oversætte tør data til flotte visualiseringer og vupti: Teknikken bag Tableau havde set dagens lys for første gang. De slog sig sammen med en virksomhedsleder, der interesserede sig for data og startede virksomheden Tableau. I dag bruger over 23.000 virksomheder verden over Tableau, og tallet vokser stadig.

 

Jeg er overbevist. Hvordan kommer jeg i gang?

Det første du kan gøre er at tilmelde dig et af vores webinarer, hvor vi fortæller mere om Tableaus produkter, men du kan også springe direkte ud i det og downloade en prøveversion af Tableau Desktop. På den måde kan du komme i gang allerede i dag. Helt gratis.