Alteryx

Roskilde story fra vinder af Tableaukonkurrence på KU

Gæsteblogindlæg fra vinderen af Inviso's Tableaukonkurrence på KU

Jesper deltog i Inviso's Tableaukonkurrence for KU og vandt med story om Roskildefestivallen, der giver et nyt og bedre overblik over musikken i løbet af festivallen. Roskildefestivallen er startet, men vi håber alligevel, at du kan få noget sjovt ud af Jespers workbook, som du finder i bunden af dette post. Jespers blogindlæg følger her:

Den store Roskilde festival musikoversigt

Du har måske allerede begyndt at pakke dit habengut til Roskilde. Sovepose? Tjeck! Telt? Tjeck! Alkohol? Tjeeeeeeccckkk!!! Det skal nok blive den vildeste festival hid til. Men hvem fanden er det nu der spiller? Noget med Chili Klaus på Orange og en canadier der spiller noget der godt kunne være Johnny Cash. Du ligner muligvis stadig et spørgsmålstegn efter at have læst musik-bookletten og du vil for alt i verden ikke gå glip af årets koncert, ligesom da du droppede Major Lazer for at se mongolsk indie-rock med din nogenlunde-lækre svenske flirt.

Men ikke i år! Nu har du muligheden for at få det store tableau-overblik for musikken på Roskilde Festivalen 2016. Overblikket er bygget på en kombination af Roskilde Festivalens musik-oversigt og data indsamlet fra Last.fm, der er et plug-in der registrer hvilke kunstnere og sange brugerne lytter til. Dermed kan kunstnernes popularitet måles i antal lyttere (listeners) og afspilninger (scrobbels).Du behøver derfor ikke længere at sætte din lid til det selvudnævnte orakel i din lejr, ham der har det længste skæg samt flest armbånd, for at få besvaret spørgsmål som; Hvor populær er headlineren MØ? Er det kun amerikanere der spiller? Hvem har flest afspilninger pr. lyttere? Hvilken dag skal du gå amok, hvis du kan lide Jazz? (Svar: Lørdag) Er der stadig tale om en ”Rock”-skilde festival? Og hvem har hørt om Rancho Aparte udover dem selv?Forhåbentlig kan du imponere med lidt statistik i køen til SLAYER. Go’ Roskilde!


Back to blog


Subscribe for updates